Fabelagtigt fund til prisen

Spar33%

The Originals, Riesling

The Originals, Riesling

Antal

Før894,-kr.

Nu594,-kr.

Beskrivelse

"USA. The Originals - Riesling 2018 kommer fra Walla Walla området, der ligger som en del af den store Columbia Valley i staten Washington på USAs vestkyst.

 

Druen får mere varme i Washington end den gør på de europæiske vinmarker. Så hvis du forventer en rank, tysk-inspireret Riesling, er du derfor et lille stykke off-track. I The Originals er der nemlig flere noter af stenfrugt end i f.eks. en Riesling fra Rheingau. Og det er nu slet ikke så tosset. Men med navnet giver den da også et lille nik mod sit originale hjemsted. Du kan derfor forvente den sædvanlige vidunderligt knitrende syre.

 

Det er nogle år siden vi har haft den sidst, og både vi og vores kunder er rigtig glade for at have den tilbage på hylderne.

 

The Originals - Riesling 2018 byder på aromaer af lime, knitrende sprøde æbler, pære, hvid fersken, blomster og grønne urter. Tør, aromatisk hvidvin med ganske høj og lækker frugtsyre og et mineralsk touch. Et hint af sødme fra moden stenfrugt følger lige efter det første indtryk sammen med et behageligt strejf af petroleum, der kan være et typisk træk ved den aromatiske Riesling-drue. Blød og behagelig medium mundfylde.

 

Du kan nyde den præcis som den er eller som ledsager til f.eks. fisk og retter med kylling. Også god til asiatiske retter med en mere spicy undertone. En oplagt vin til selskaber, hvor den skal holde et højt niveau og samtidig gøre mange smageprofiler glade og tilfredse for den valgte vin.

 

Anmelderne siger...

 

Barego'mad: "Det er Riesling til den søde side med en flot frugtig aromapalette af stenfrugter i både næse og mund, hvor både æbler, fersken, pære, lime, citrongræs og krydret skifer står i kø for at levere en levende koncentreret hvidvinsoplevelse. Det er saftig blød Riesling-frugt, som nærmest smelter på tungen som flydende honning understøttet af fuldmoden frisk syre, som danser Jitterbug på tungen ud i en frisk harmonisk finale. Den velafstemte sødme på bagsmækken giver vinen volumen og yderligere intensitet. Det er mundvandsdrivende lækkert"

 

Vinexpressen: "Æble, citrus og pære i duft. Blød, cremet og glat som rosenblade i munden med god syrenerve i afslutningen. En dejlig behagelig og semi-dry ostevin, der med sin bløde frugt og rene syre kunne forveksles med god tysk spätlese."

 

Flaskehalsen (2014): "Fremragende vin og et fabelagtigt fund til prisen."

 

6 flasker

Spar 50,00 pr. flaske.

 

Vejl. pris pr. flaske 149,00,-